IP Netværk og Telefoni
Den elektroniske motorvej
Den protokol mest internettrafik kommunikerer på hedder Internetprotokollen (IP). Et IP Netværk kan metaforisk beskrives som den motorvej der forbinder en virksomheds elektroniske informationer. Et sådant IP netværk består grundlæggende af; en kabelinstallation, en router, en eller flere switche til opdeling og fordeling af data, en eller flere servere, en eller flere PC’ere og tilbehør i form af printere, scannere m.m.
Fleksible løsninger
Kommunikation til styring og overvågning af bygninger, maskiner, IT netværk og telefoni smelter altså grundet et stigende krav om fleksibilitet og mobilitet efterhånden sammen i et fælles IP netværk.
SIF Gruppen har gennem en årrække beskæftiget sig med netværk på flere plan og i juni måned 2010 indgik vi et samarbejde med Neuco IP A/S, hvis telefonikompetencer på meget fin vis komplementerer kompetencerne i vores egne kompetencer inden for kommunikationsområdet. Vi har derfor tilsammen stærke kompetencer på følgende områder:
- Kobberkabling
- Fiberkabling
- Aktivt dataudstyr
- Trådløse netværk
- Sammenføring af IBI netværk
- IP telefoni
SIF Gruppen er med sine rødder i el branchen og med et bredt kendskab til funktioner og generelle brugerkrav, en seriøs og kompetent samarbejdspartner, når du skal have designet og etableret dit netværk.
Kabling
SIF gruppen udfører datakabling for såvel kobber som fiber med certificering fra førende leverandører.
Professionel målerapport og dokumentation er standard.
Aktivt dataudstyr
Vi leverer og installerer switche, trådløse netværk og routere fra førende leverandører.
Netværksanalyse
I forbindelse med den øgede kompleksitet i IP netværkene er det vigtigt med en høj oppetid. Samtidig bliver fejlfinding mere kompleks da der er mange komponenter indblandet.
SIF gruppen råder over udstyr og ekspertise til fejlfinding på netværk, vi kan tillige tilbyde periodisk netværkscheck således at overbelastninger og evt. fejl kan opdages og udbedres på et belejligt tidspunkt.
IP Telefoni
Netværket er i dag grundlaget for al kommunikation, uanset om det er datakommunikation eller talekommunikation. Derfor er IP telefoni blevet et værktøj til hurtigere, bedre og mere præcis kommunikation. Sekundært er det også en vej til billigere telefonregninger.
IP telefoni handler om formidling og styring af den verbale kommunikation såvel internt som eksternt i en virksomhed.
Inden for telefoniløsninger er det snarer reglen frem for undtagelsen, at der er en dyb integration til virksomhedens IT systemer.
Unified Communication, hvor integration til mail- og kalendersystemer, voicemail, mobiltelefoni og CRM/ERP er en stor del af telefoniløsningen, kræver en stor indsigt i disse systemer, og et godt samarbejde med virksomhedens IT afdeling.
Når IP netværket bliver brugt som bæremedie for telefoni, stiger kravet til netværkets kvalitet og driftssikkerhed - ikke mindst når vi begynder at koble telefoni mellem virksomhedens afdelinger sammen via IP forbindelser på internettet.
Det er i samarbejdet mellem dig, din IT afdeling og vores kompetente teknikere og samarbejdspartnere, at synergien og dermed den gode telefoniløsning bliver implementeret.
Vi leverer løsninger inden for følgende områder:
- Sammenkobling af hovedkontor med filialer.
- Hjemmearbejdspladser
- Integration med mail og kalender
- Integration med GSM mobiltelefoner
- Voicelogging
- Kontaktcenter
Netværk og telefoni er altså tæt sammenknyttede komponenter og altafgørende faktorer i forhold til effektive og fleksible løsninger for alle typer af kommunikation
SIF Gruppen og Neuco IP er NEC- Philips-, Aastra Ascom- og Cisco registreret Select partner.
Læs mere om Neuco IP A/S her.
|